Når du skal vælge grafiker eller designer
Ikke mindst når det handler om grafikere og designere, er det resultatet, der tæller
Grafikeren har som regel sidste hånd på marketingelementerne. Det, som ens kunder ser, bærer grafikerens tydelig aftryk. Så når man skal vælge en grafiker, må man i første omgang se prøver på grafikerens arbejde, som så i sig selv skal besvare spørgsmålet: ”Kan vedkommende lave noget, der falder i vores smag?” Det handler både om identitet, billedvalg, grafiske elementer, ikoner, tegninger – hele palletten.
Hvis flere kandidater opfylder det grundlæggende kriterie, kan man zoome ind på at finde ud af, i hvor høj grad grafikerens hjerte banker for den slags opgaver, man skal have løst. Nogle brænder mest for at udvikle logoer og grafiske identiteter, andre for at lave Social Media kampagner alene eller større kampagner i samarbejde med AD’ere og tekstforfattere.
Derudover er det relevant at se på, hvilke værktøjer, grafikeren behersker. Indesign og photoshop er hygiejne faktorer. Men flere og flere grafikere er også stærke i f.eks. WordPress eller i diverse værktøjer til at producere små content-film. MarketingCapacity har en lang række grafikere i vores base, og vi er rutinerede i at finde det rigtige match.
Tag os gerne med, allerede når I definerer jeres behov. Vi ser blandt andet på disse dimensioner hos kandidaterne:
- Content erfaring
- Visuel identitet – udvikling og styring
- Infografik
- Billedbehandling
- WordPress kompetence
- Film værktøjer
- Logoer
- Animationer