Det kan en freelance SEO specialist

Af Carsten Bjerregaard, grundlægger af Marketingcapacity.dk (Link gerne til denne artikel. Kopiering/publicering uden aftale er ikke tilladt) 

En SEO specialist har til opgave at skaffe så meget relevant trafik – eller så mange besøgende, om man vil – til jeres website som muligt. Inden for det budget der er afsat. Det er hans eller hendes opgave, at både brugere og søgemaskiner som Google, Bing og andre kan finde jer. Når det er relevant for dem og dermed også for din virksomhed. Det er en teknisk disciplin, som kræver, at personen har sin finger på pulsen med, hvad der foregår.

Hvad går faget SEO ud på?

SEO kommer som bekendt af Seard Engine Optimization. Altså at man som virksomhed tilpasser sig (gør sig attraktiv for) teknologi, der leder efter noget på Internettet på vegne af mennesker. Det kræver grundlæggende, at man forstår, at søgemaskiner arbejder i flere tempi.

Dels indekserer maskinerne de sider, der findes på nettet – f.eks. har Google nogle programmer, såkaldte crawlere (Googlebots), der emulerer brugere og tester alle websites for blandt andet E-A-T: Expertise authortiy og trustworthiness. Eller på dansk: Hvor up-to-date er sitet, hvor tungt er indholdet, hvor mange støtter sig til det, og hvad er sandhedsværdien af den information, der bliver givet på sitet?

En SEO specialists arbejde kan deles op i forskellige hovedopgaver:

Teknikken

  • Fungerer teknikken, som den skal? Loader sitet hurtigt nok? Fungerer links, eller er der blindgyder? Er der for meget duplicate content, eller andet, som giver en dårlig brugeroplevelse. Google og andre søgemaskiner har en interesse i at formidle gode brugeroplevelser, så brugeroplevelsen er det, som deres algoritmer og crawlere indstillede på. Hvis dit website fungerer teknisk godt, bliver det alt-andet-lige indekseret til at blive prioriteret højere i søgeresultaterne end et site, der performer dårligere.

Søgeordsoptimering

  • Hvad søger brugerne efter? Hvilke eksakte ord bruger de? Hvilke ord kan de komme til at bruge uden at vide det? Og er vi selv tilstrækkeligt gode til at byde ind på de ord? Her skal SEO specialisten både kunne bruge de forskellige analysesystemer og have psykologisk forståelse for målgrupper. Det kræver både teknologiske og empatiske evner.

Content udvikling

  • Det er ikke SEO specialisten selv, der udvikler content (ikke altid i hvert fald), men SEO specialisten har en opgave i at rådgive dem, der skal udvikle content. Han skal både kunne lægge nogle generelle retningslinjer og give feedback på det content, som er blevet skabt.

Autoritet opbyggelse

  • Her taler man blandt andet om linkbuilding. Populært sagt handler denne opgave om at få andre til at opfatte vores website som en autoritet. Men hvordan kan en søgemaskine som Google afgøre, om en side bliver opfattet som en autoritet? Tja, den kan jo se, hvor mange som besøger den givne side (SEMRush Ranking Factor) – og især, hvor mange som linker til den. Hvis mange linker (henviser til en given side), må de jo tillægge den en betydning. Og så er det en autoritet. Så en SEO specialist skal også kunne finde veje til at få bygget eksterne links. F.eks. ved at bytte links. Det kan også være at bygge links imellem forskellige afdelinger eller virksomheder inden for samme koncern.

Det er sædvanligvis inden for disse områder, SEO specialisten arbejder. Enten fast eller på ad hoc basis. Få virksomheder har behov for en fuldtids SEO specialist, og derfor er der rift om de dygtige freelance SEO specialister.

Hvad kaldes en SEO specialist også?

Man taler også om SEO konsulenter eller SEO eksperter. Og ét er sikkert; man skal bruge meget tid på denne disciplin, hvis man skal kunne levere værdi. For det er et område, der udvikler sig endog meget hurtigt.

Hvordan skaber SEO specialist værdi?

Den knappe faktor inden for marketing er ’kunder’. Der er varer nok, og der er media nok. Men der er benhård kamp om kunderne – og i takt med Internettets udviklingen er konkurrencen blevet global. SEO specialisten kan hjælpe med at få de bedste kunder, der findes: Kunder der kommer (næsten) af sig selv.

Kunder, der selv finder en virksomhed er alt andet lige:

  • Billigere at tiltrække
  • Nemmere at konvertere

Hvad skal en SEO specialist kunne?

Det er lidt af en pandoras box at kigge ned i SEO specialistens kompetencer. Men lad os starte med de personlige egenskaber:

  • Analytisk tænkning – SEO optimering er først og fremmest et studie i virkning/årsag
  • Fantasi – en SEO specialist skal kunne gætte, hvordan kunder tænker, og hvordan søgemaskiner derfor må være indrettet (retograd kalkulation af algoritmerne)
  • Samarbejdsevner – en SEO specialist er jo ikke et one-man-band. Selv om han skal gøre analyse arbejdet selv, skal hans findings jo implementeres. Så han skal kunne formidle sine indsiger og forslag til dem, der skal udvikle, ændre og forbedre tingenes tilstand

Kigger vi på de faglige kompetencer, bliver det mere kompliceret. Lad os bare tage PBN. Altså Private Blogging Networks, som er en række forbundne websites, hvorfra der pushes en content med links til kundens website. Det er et fagområde i sig selv. Blandt andet fordi – hvis man køber autoritet gennem PBN – gælder det om, at sammenhængen ikke bliver tydelig for søgemaskinen. For så virker det ikke. Og søgemaskinerne vil ganske givet blive bedre og bedre til at afkode den slags finter.

Andre ting, som en SEO specialist eller -specialist skal have styr på – og gerne erfaring med – er:

  • Google Search Console
  • Google Ads
  • Above the fold
  • Interne og eksterne links
  • Alt-tekster
  • Local SEO, Onpage SEO, teknisk SEO
  • Google My Business
  • Duplicate content
  • Over 200 faktorer
  • Hastighed og loadtid
  • Domæner
  • White Hat SEO (det vil sige alle lovlige måder at forbedre sine søgemaskine resultater på (modsat Black Hat)
  • Meta beskrivelser
  • Titel tags
  • CMS-systemer som WordPress
  • Yoast SEO (det er et plug-in til wordpress, som hjælper dig til SEO optimering)
  • Backlinks
  • Ahrefs (verdens mest udbredte SAS værktøj til SEO optimering)
  • SearchMetrics
  • Majestic SEO (værktøj til vurdering af indkommende Links)
  • SERP – er en forkortelse for Search Engine Results Page, altså den side, som brugerne får vist deres søgeresultater på. Den side hvor man helst skal være – og jo højere, jo bedre
  • Backlinko, som er en blog om SEO, som blev startet af Brian Dean. En anden guru, som nogle dygtige SEO eksperter vil hente inspiration fra, er bestseller forfatteren Neil Patel
  • Mobile First Index
  • UX – user experience
  • Core Web Vitals, som er Googles regler for, hvornår en hjemmeside performer. Google måler på 3 specifikke dimensioner af hastighed og brugerinteraktion: 1) Largest contentful paint (LCP), 2) First Input Delay (FID), 3 Comulative Layout Shift (CLS)
  • Cookies og sikkerhed
  • Browsere

… for nu at tage nogle af de mest gængse teknikker, værktøjer og begreber.

Hvorfor en freelance SEO specialist?

Før i tiden tænkte de fleste nok på freelancere til éngangs-projekter. Men mange virksomheder har nu indset fordelene ved at arbejde med freelancere i længerevarende forløb:

  • Man kan få dækket behov, der ikke retfærdiggør en fastansættelse
  • I perioder, hvor man ikke har behovet, betaler man ikke for kompetencen
  • I et længerevarende samarbejde lærer freelanceren virksomheden at kende næsten lige så godt som en fastansat
  • Hvis man sammenligner med at købe den ønskede kompetence fra et bureau – f.eks. et reklamebureau – er det som regel langt billigere at arbejde med freelancere
  • Man er fleksibelt stillet, når man vil gentænke den samlede kompetenceprofil, som man står med som ansvarlig for et område
  • Flere og flere virkeligt dygtige folk vil helst arbejde freelance
  • En freelancer kan stadig se på ens virksomhed ’udefra’ – hvilket er en værdifuld ting, når man f.eks. tænker på kreative
  • Freelancere kan måske tilføre din virksomhed frisk inspiration udefra

Hvordan finder du en god freelance SEO specialist?

Det kan være svært at finde den rigtige freelancer. Og det kan frem for alt tage lang tid. For der er mange freelancere inden for samme område, og selv om de skilter med samme kompetencer, kan der være stor forskel, når det kommer til den måde de arbejder på, og det arbejde, de leverer. Når du beder Marketingcapacity.dk om hjælp med at finde en freelancer til et samarbejde er processen:

  1. Du beskriver dit behov for os (enten skriftligt eller mundtligt – hvorefter vi bekræfter i en mail)
  2. Vi screener vores flere end 600 profiler og om nødvendigt markedet via vores kanaler
  3. Vi nominerer en liste af kandidater og taler med dem i forhold til dit behov
  4. Du bliver præsenteret for 3 kandidater, der ser ud til at kunne dække dit behov
  5. På de 3 møder (hos jer eller digitalt) kan du spørge ind og evt. se eksempler på deres arbejde
  6. Du vælger den freelancer, du gerne vil indlede et samarbejde med
  7. Vi sætter det op i vores systemer med tidsregistrering etc. så du har overblik og fuld kontrol

Med andre ord: Efter du har beskrevet dit behov, skal du blot afsætte 2 timer til at mødes med 3 håndplukkede og screenede kandidater. Det er din garanti for et godt resultat med en rimelig indsats.

 

SE SEO SPECIALIST KANDIDATER