Artikel

Det kan en freelance Webmaster

Af Carsten Bjerregaard, Marketingcapacity.dk (Link gerne til artiklen. Kopiering/publicering uden aftale er ikke tilladt) 

Webmasteren i en virksomhed administrerer – og har overblik over – virksomhedens hjemmeside, eller dens websteder i det hele taget. Webmasteren har typisk ansvaret for design, udvikling og vedligeholdelse af virksomhedens digitale tilstedeværelse såvel som domæneregistrering og -fornyelse samt optimal håndtering og formidling af content.

Se Webmaster profiler

Hvad går webmasterens arbejde ud på?

En Webmaster har populært sagt ansvaret for, at virksomhedens digitale tilstedeværelse fungerer, både teknisk og brugervenlighedsmæssigt. Hvor grænserne for jobbets indhold præcist går, er nok forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Men det handler om:

  • Overvågning af, at siderne er i drift
  • Overvågning af performance (loadtime, trafik, links, fejlmeddelelser etc).
  • Udvikling og vedligeholdelse af design
  • Udvikling og vedligeholdelse af funktionalitet (f.eks. beregnere, playere, formularer etc.)
  • Tilgængelighed af websites
  • Backup
  • GDPR overholdelse
  • Support på sites
  • Regler for brug
  • Sikkerhed
  • Databaser, hosting etc.
  • Dataopsamling

Som det ses, kan der være forskellige snitflader i forhold til en eventuel IT-afdeling, lige som der kan være overlap til andre marketingfunktioner. Det er nok en god tommelfingerregel, at jo mindre en virksomhed er, jo mere bredspektret er webmasterens spænd af opgaver.

Hvad kalder folk også webmasters?

En webmaster bliver også kaldt en webredaktør. Og nogle vil måske sige en webmanager, andre taler med et glimt i øjet om en ’Nørd’. For dygtige webmastere har ofte en dyb viden om teknologi kombineret med en trouble-shooter tilgang til deres arbejde. Der skal findes en løsning, når der opstår problemer. Og så skal det næsten altid være nu. Failure is not an option.

Hvordan skaber en webmaster værdi?

Websites er de fleste virksomheders vigtigste kanal til forretning. Det sted, hvor nye- såvel som eksisterende kunder henvender sig. Så en webmaster skaber værdi ved at sørge for:

  • At tiltrække så mange relevante kunder som muligt
  • En kørende teknologisk løsning med høj oppetid og performance
  • At skabe en intuitiv, sammenhængende kunderejse
  • At give besøgende det, de kommer efter
  • At gøre det nemt for besøgende at komme videre til at købe

Webmasteren har simpelthen ansvaret for, at kunder og penge kan komme ind i systemet.

Hvilke typer webmasters findes der?

Webmaster er nok en af de titler, der indehaves af det bredeste spektrum af personer. Så ungt er internettet trods alt stadig. I nogle virksomheder er det stadig den første webmaster, der regerer. Han eller hun, der havde ansvaret for overhovedet at få virksomhedens første hjemmeside op at køre. Som kender alle faldgruberne, som ved, hvor systemerne er svage eller ekstra pålidelige, og som har prøvet alt, hvad der kan gå galt. Måske kan vedkommende endda programmere lidt i de forskellige sprog og på de forskellige platforme, der findes.

Men efterhånden findes der også webmastere, der er mere orienterede mod indhold og UX-optimering, end de er tekniske nørder. Fordi teknikken er mere udviklet og brugervenlig end tidligere. Færre børnesygdomme betyder færre nedbrud og øget fokus på indhold og brugeroplevelse.

Hvad skal en webmaster kunne?

Webmasteren skal have nogle personlige egenskaber, der er vigtige i jobbet:

  • Pligtopfyldende
  • Sense-of-urgency
  • Samarbejdsevner
  • Trouble-shootings mindset
  • Generel teknologisk forståelse
  • Købmandsskab (til at forhandle med evt. samarbejdspartnere)

Webmasteren er jo en slags teknologisk vicevært, en generalist, der skal kunne finde, udvælge og samarbejde med dem, som teknisk skal få websitet til at fungere. Som regel i samarbejde med andre – det være sig teknikere, designere, business-line ansvarlige og indholdsleverandører.

Og lige som med en vicevært er det en fordel, hvis webmasteren selv behersker nogle af de værktøjer, der ofte bliver brugt på hjemmesiden. Det være sig:

  • CMS-systemer (WordPress, Drupal, Laravel, Sitecore etc.)
  • HTML
  • Javascript
  • VBScript
  • ASP-objekter
  • PHP
  • SQL
  • CGI scripts og andre fil formater

Endelig er der ud over kodning nogle dagligdags funktioner, som webmasteren meget gerne må have styr på, selv om andre måske også arbejder med dem:

  • E-mail udsendelse
  • Marketing Automation
  • Cloud Backup
  • Google Analytics
  • Weboptimering

Hvordan kan du bedømme, om en webmaster gør et godt arbejde?

Klik ind på en hjemmeside, og oplev den som bruger:

  • Hvordan tager den sig ud?
  • Hvordan performer den?
  • Er det nemt for dig, at finde det, du gerne vil?
  • Er der hjælp, der hvor du er i tvivl (f.eks. support, mouseover tekster eller links til hjælpe tekster)?
  • Understøtter det visuelle udtryk virksomhedens- eller produktets brand?
  • Kan du respondere på det, du gerne vil?
  • Bliver der kvitteret ordentligt, når du har afgivet oplysinger?
  • Eller kort sagt: Er det en god brugeroplevelse?

Det er det vigtigste. Men næsten lige så vigtigt er backend siden. Det vil sige det, som kunderne ikke ser, og som du ikke kan se udefra – men som du oplever virkningen af som ansat i virksomheden:

  • Kan man internt følge trafikken?
  • Kan man opdage og udbedre eventuelle problemer?
  • Hvor godt er hjemmesiden integreret med andre teknologier? (SQL, CMS, CRM, Salesforce, Hootsuite etc.)
  • Hvordan er retningslinier og policies backend? Hvem skal evt. svare på hvilke forespørgsler – og hvordan bliver det administreret?

… eller sagt med andre ord: Hvor nemt, hurtigt og fejlfrit kan virksomheden agere og reagere på kundernes brug af hjemmesiderne.

Hvorfor en freelance Webmaster?

Før i tiden tænkte de fleste nok på freelancere til éngangs-projekter. Men mange virksomheder har nu indset fordelene ved at arbejde med freelancere i længerevarende forløb:

  • Man kan få dækket behov, der ikke retfærdiggør en fastansættelse
  • I perioder, hvor man ikke har behovet, betaler man ikke for kompetencen
  • I et længerevarende samarbejde lærer freelanceren virksomheden at kende næsten lige så godt som en fastansat
  • Hvis man sammenligner med at købe den ønskede kompetence fra et bureau – f.eks. et reklamebureau – er det som regel langt billigere at arbejde med freelancere
  • Man er fleksibelt stillet, når man vil gentænke den samlede kompetenceprofil, som man står med som ansvarlig for et område
  • Flere og flere virkeligt dygtige folk vil helst arbejde freelance
  • En freelancer kan stadig se på ens virksomhed ’udefra’ – hvilket er en værdifuld ting, når man f.eks. tænker på kreative
  • Freelancere kan måske tilføre din virksomhed frisk inspiration udefra

Hvordan finder du en god freelance Webmaster?

Det kan være svært at finde den rigtige freelancer. Og det kan frem for alt tage lang tid. For der er mange freelancere inden for samme område, og selv om de skilter med samme kompetencer, kan der være stor forskel, når det kommer til den måde de arbejder på, og det arbejde, de leverer. Når du beder Marketingcapacity.dk om hjælp med at finde en freelancer til et samarbejde er processen:

  1. Du beskriver dit behov for os (enten skriftligt eller mundtligt – hvorefter vi bekræfter i en mail)
  2. Vi screener de tusindvis af profiler på Marketingcapacity.dk og om nødvendigt markedet via vores kanaler
  3. Vi nominerer en liste af kandidater og taler med dem i forhold til dit behov
  4. Du bliver præsenteret for 3 kandidater, der ser ud til at kunne dække dit behov
  5. På de 3 møder (hos jer eller digitalt) kan du spørge ind og evt. se eksempler på deres arbejde
  6. Du vælger den freelancer, du gerne vil indlede et samarbejde med
  7. Vi sætter det op i vores systemer med tidsregistrering etc. så du har overblik og fuld kontrol

Med andre ord: Efter du har beskrevet dit behov, skal du blot afsætte 2 timer til at mødes med 3 håndplukkede og screenede kandidater. Det er din garanti for et godt resultat med en rimelig indsats.

Se Webmaster profiler